Bonde-Practica

Astrologien har altid haft en populær side, som undertiden kaldes den profane astrologi; hvor profan er et latinsk ord, der betyder 'foran templet', altså markedspladsens astrologi, kunne man sige. I dag kalder vi den blot for populærastrologi – et latinsk ord for folkelig astrologi. Denne astrologis historie og forekomst i Norden savner endnu at blive skrevet.

Astrologien kom til Danmark med Reformationen i 1536, hvor Chr. III's afstandtagen til det katolske snæversyn lukkede Københavns Universitet samme år. Hele universitetets curriculum erstattedes nu af renæssancens bredere syn på mennesket ved genåbningen i 1537. Astrologien var en uofficiel, men aktiv del af dette nye, der kom til landet. Halvdelen af Tycho Brahes første værk fra 1572, Nova Stella, handler om astrologi (og er aldrig oversat).

En snes år senere, i 1597, udgives de første Bonde-Practica efter tysk forbillede, hvor de tyske af slagsen allerde var dukket op små hundede år før, i 1508. Disse skrifter var fyldt med tvivlsomme astrologiske udsagn om vejret (de to ting hang tæt sammen dengang) samt allehånde praktisk husråd - se mere her: http://bondepractica.wordpress.com/2009/02/10/fra-blok-bog-til-blog-bog/

Sideløbende med disse Bonde-Practica eksisterede blade med astrologiske forudsigelser, eksempelvis præsten Niels Helvads Prognosticum Astrologicon, der fra 1590 udkom i 44 år frem til Helvads dødsår i 1634. Han var imellemtiden blevet Chr. IV's hofastrolog og blev sit sidste leveår anledning til, at kongen forbød astrologien. Ikke på grund af uduelighed, tværtimod, men fordi han forudsagde en af hoffets adelsmænds død på dato. Den form for nøjagtighed blev kongen for meget, hvorfor han udstedte sit forbud i 1634 mod  al astrologisk forudsigelse. Dette forbud blev reelt indledningen til '300-årsnatten' i dansk astrologi.

Men de nævnte Bonde-Practica fortsatte uagtet dette forbud med i forskellig skikkelse at udkomme helt frem til 1800-tallet.