istocksoejlefoede

tirsdag den 29. november 2011

Emne-klassificering af bibliotek

Museet påbegyndte et større projekt den 19. november 2011 kl 18:40 i Astrologihuset, København. Projektet forventes at vare omkring et halvt år at gennemføre og har baggrund i, at biblioteket er blevet stadig mere omfattende. Det rummer nu 1700 registrerede bøger, og arbejdet med at registrere samlingen efter afdøde Gilbert Tjørnum er end ikke tilendebragt samtidig med at Museet fortsat modtager donation af bøger.

Problemet er, at biblioteket til nu har været opstillet alfabetisk efter forfatternavn, hvilket er en enkel og udmærket opstilling op til en størrelse på ca 1000+ bind. Denne grænse er overskredet, og overblikket bliver stadig sværere at opretholde. Der er derfor ingen vej uden om en emneklassifikation som erstatning for den hidtidige måde at organisere på.


ADC-standarden
Emneklassifikation foregår på forskningsbiblioteker efter UDC-standarden (en forkortelse for Universal Decimal Classification) eller den forenklede DK-standard, der anvendes i landets folke- og skolebiblioteker. Begge har dog den skavank, at astrologi er klassificeret som en underpunkt under filosofi, af UDC kaldet 'det okkulte problem' og af DK blot 'okkultisme' (førhen: 'de esoteriske videnskaber').

Dette er naturligvis helt utilstrækkeligt til den foreliggende opgave, hvorfor Museet har været henvist til at udvikle sin egen klassifikation, kaldet ADC, en forkortelse for Astrology Decimal Classification. ADC-standarden blev udviklet allerede i 2003 og publiceret i forskningstidsskriftet Cornelius. En senere revision blev i 2007 publiceret sammesteds plus i det engelsksprogede Tycho, begge udgivet af Museet. Her i 2011 foreligger nu tredje revision, ADC 3, som har følgende indhold:



Denne ADC-standard bliver nu brugt ved emneklassificeringen af Museets bogsamling. Det forventes, at der vil ske en række mindre justeringer under klassifikationsprocessen. Ovenstående i alt væsentligt er korrekt, men der må altså tages forbehold for disse mindre ændringer. Klassifikationen forventes tilendebragt ved sommerferien, hvorefter oversigter til publikum kan blive udarbejdet. Både som opslag og som foldere.

Anvendelsen
Klassifikationen gør, at Museet kan bevare overblikket over bogsamlingen, samt at læsesalens brugere let kan finde en ønsket emnegruppe. Det tilstræbes, at hver emnegruppe kommer til at indeholde et fornuftigt antal bøger (i snit en snes stykker), således at biblioteket bliver enkelt at overskue og anvende. Mere nøjagtige eller specialiserede søgninger må foretages via Museets edb-katalog.

torsdag den 4. august 2011

Akademisk astrologi



Astrologisk Museum beskæftiger sig med at indsamle den eksisterende dokumentation om astrologi herhjemme og på sigt om den astrologiske forskning internationalt i Vesten. Et af problemerne har været af rent definitorisk art: Hvordan kan man overhovedet definere astrologi som videnskab? Som bidrag til løsningen af dette spørgsmål ses her 'videnskabsvinduet', hvor den vandrette akse er teori og praksis, mens den lodrette er naturvidenskab og humaniora. Det giver vinduets fire felter, der kan benyttes til at afgrænse, hvad det er, vi beskæftiger os med.

Natur- og humanvidenskab
På den ene side er det vigtigt at skelne mellem de naturvidenskabelige sider af astrologien, hvilket er astronomi og geografi, og så på den anden side det, som astrologien handler om: Tydning af symboler, som er et område for humanvidenskaberne (humaniora). Ofte kaldet de interpretative videnskaber eller hermeneutiske videnskaber – og i 1800-tallet blev de kaldt 'åndsvidenskaberne', et ord, vi i dag forstår lidt anderledes. Det er værd at huske på, at videnskaberne selv er meget delt i dette spørgsmål, idet der er (natur)videnskabfolk, der ikke anerkender humanvidenskaberne som videnskab. Astrologisk forskning lander dermed ofte i krydsilden mellem natur- og humanvidenskab ... hvilket faktisk ikke har noget med astrologi at gøre overhovedet.

Sprog og kunst
På den anden side er det vigtigt at skelne mellem 'den rene astrologi', dvs. det astrologiske sprog med dets symbolik, metodik og sprogstruktur. Et område, der udmærket kunne defineres som den 'akademiske astrologi' sammen med astrologiens historiske forekomster og kuturelle udtryk. Og så på den anden side selve tydningskunsten, der opstår i mødet mellem astrolog og klient i konsultationsrummet. Et område, der meget vel kunne defineres som 'klinisk astrologi' i lighed med andre fags definitioner (f.eks. klinisk psykologi).

Forskning
Mødet mellem den naturvidenskabelige tænkning og metodik på den ene side og den astrologiske tydningskunst på den anden side er emnet for langt hovedparten af den astrologiske forskning i det 20. århundrede. Men den manglende forståelse for det astrologiske sprogs særkender fører alt for ofte til forkert anvendte metoder og og forkert aflæsning af de resultater, der er opnået. Der ligger her en opgave med at revurdere det udførte arbejde i lyset af en astrologisk forståelse, opnået gennem fremvæksten af den akademiske astrologi.
.

Astrologiske Tidsskrifter om forskning

Astrologisk Museum har en omfattende samling af danske tidsskrifter om astrologi, og har ambition om at være dækkende or, hvad der er udgivet herhjemme. Imidlertid er der et markant område, der altid har været sparsomt dækket, og det er den astrologiske forskning. Uhyre få danske tidsskrifter har har dette område som fokus ... faktisk kan man sige, at der kun har været tre:

1) TRIGON, udgivet 1981-87 af Forlaget Stjernerne (Kbh) - mest oversættelser.
2) MAKIWEMA, udgivet 1994-95 af Eskild Rasmussen (Esbjerg) - kun egne arbejder
3) CORNELIUS, udgivet 2003-2010 af Astrologisk Museum (Kbh) - mest metodik og filosofi




Internationalt har der naturligt nok været flere tidsskrifter, men faktisk ikke så frygteligt mange endda. Billedet viser et udsnit af de nyere, som tilmed er resumeret her : http://www.astrology-and-science.com/d-rese2.htm . Billedet viser samtlige årgange af følgende:

- CORRELATION, udgivet 1980-2007 af Astrological Association (England)
- ASTRO-PSYCHOLOGICAL PROBLEMS, udgivet 1982-95 af Françoise Gauquelin (Frankrig)
- ASTROLOGIE IN ONDERZOEK, udgivet 1983-2003 af Wout Heukelom (Holland)
- KOSMOS, udgivet 1978-94 af ISAR (USA)

Men reelt savner vi overblik over, hvor mange tidsskrifter, der egentlig er udgivet af denne slags. Astrologisk Museum har som ambition at danne sig dette overblik og med tiden indsamle disse tidsskrifters årgange. De fleste er gået ind nu, og redaktørerne døde, så der ligger en vigtig historisk indats her, således at vi kan vide, hvad vores forgængere har bygget deres forskning på. Eksempelvis findes der også disse tidsskrifter:

- JOURNAL OF RESEARCH, udgivet 1982-95 af AFA (USA)
- CAHIERS DU RAMS, udgivet 1993-2004 af RAMS v/ Suzel Fuzeau-Braesch (Frankrig)
- CULTURE AND COSMOS, udgivet siden 1997 af Nick Campion (England)
- GEOCOSMIC JOURNAL, udgivet siden 2002 af NCGR (USA)

Historisk må det første tidsskrift uden diskussion være:

- INFLUENCE ASTRALE, udgivet 1913-14 af Paul Choisnard (Frankrig)

Videre findes der i dag webzine's, dvs 'tidsskrifter', der alene eksisterer som sider på nettet med artikler, ofte oversat til flere sprog. Eksempelvis:

- CAHIER DU CURA, udgivet siden 1999 af CURA v/Patrice Guinard (Frankrig)

Det spørgsmål, man som nutidig astrolog må stå tilbage med, er: Hvad fandt de engelig ud af? Måske ligger der værdifuldt materiale gemt her. Under alle omstændigheder er intet eller kun meget lidt oversat til dansk, så måske ligger der en vigtig opgave for Astrologisk Museum her. Eventuelt via en videreførelse af CORNELIUS, måske gennem særudgivelser af historisk vigtige værker i oversættelse.

Man kan sige, at Musets første tiår blev brugt til at opbygge de danske samlinger. Det næste tiår vil måske være vel brugt i opbygningen af en international forskningssamling. Museet har allerede en god basis af biografier mv - se: http://tycho.asmu.dk/international/ -  men meget står endnu tilbage at gøre.
.

lørdag den 16. juli 2011

Neptuns første cyklus fuldendt



 Neptune Discovered a Year Ago Today*
*One Neptunian year, that is, which is about 165 Earth years long.




The planet Neptune, as seen from above its largest moon, Triton.
Illustration by Paul Hudson, National Geographic
Ker Than
Published July 12, 2011
Today marks one full year since astronomers discovered the planet Neptune—one Neptunian year, that is.
At an average distance of 2.8 billion miles (4.5 billion kilometers) from the sun, Neptune takes about 165 Earth years to finish a single orbit. (Explore an interactive solar system.)
That means July 12 marks the planet's first complete orbit around the sun since astronomers first observed it in 1846. The planet officially reaches this milestone at 22:27 UT.

How Galileo Missed the Mark
Technically, Neptune's existence was mathematically predicted years earlier, based on the gravitational effect the ice giant planet was having on neighboring Uranus.
By looking for discrepancies in Uranus's orbit, Englishman John Couch Adams and Frenchman Urbain Le Verrier each independently calculated the unseen world's mass and position.
But Neptune's existence wasn't confirmed until September 23, 1846, when German astronomer Johann Galle used a telescope to search the predicted location in the sky and spotted a tiny blue-green disk. The planet was eventually named Neptune, after the Roman god of the sea.
Ironically, Galileo Galilei spotted Neptune more than 200 years earlier but wrongly assumed the planet was just a star.
"He observed it and he thought it moved relative to background stars, but it became cloudy and he was unable to observe it further," said Rocky Alvey, director of the Vanderbilt Dyer Observatory in Brentwood, Tennessee.
"If it hadn't been for clouds, Galileo may have been the discoverer of Neptune."
Neptune Mysteriously Stormy
The closest approach to Neptune by a spacecraft occurred in 1989, when NASA's Voyager 2 passed within 3,000 miles (4,950 kilometers) of the planet's north pole.
But even with more than a century and a half of observations, many unresolved questions remain about the farthest planet from the sun.
For example, it's still unclear how Neptune is generating the heat needed to power the changes astronomers have observed in its atmosphere.
"It only gets 0.1 percent as much sunlight as Earth, but Neptune has storms and its appearance changes over time," said Erich Karkoschka, an astronomer at the University of Arizona.
Neptune was much darker in the 1970s and '80s than it is now, and large dark spots corresponding to giant storms have previously been observed in the planet's atmosphere by Voyager 2 and the Hubble Space Telescope.
"If we can understand how a planet with so little sunlight can have a very active atmosphere," Karkoschka said, "then I think we'll understand Earth's atmosphere and the planetary atmospheres of the more than 500 exoplanets around other stars better."

Find Neptune in the July Sky
Although Neptune is not among the planets visible to the naked eye, early birds with telescopes in the United States can spot Neptune this month—if you know where to look.
Through August the faint planet will appear just above the horizon near the constellation Aquarius in predawn skies.
"Prime viewing time is early morning, from midnight to 4 a.m." central time, the Vanderbilt Dyer Observatory's Alvey said.
"It's just beyond the visual limit, so ... you'll be able to spot Neptune with a small telescope or even just a pair of binoculars."
 .

mandag den 13. juni 2011

Astrologisk Video siden 2006

Videofilm på dvd har eksisteret som almindeligt brugt medium siden midten af 90'erne. De første dvd-optagere kom på markedet ti år før, men det var som om internettes fremkomst i 1995 sammen med den nyudviklede mulighed for selv at brænde dvd-skiver (CD-R) blev en lykkelig kombination. Imidlertid skulle det vare yderligere ti år før dvd'er med astrologisk indhold kom på markedet herhjemme.




Astrologisk Museum følger udviklingen nøje og har opgjort de udgivne danske titler på sin hjemmeside. Her findes en komplet bibliografi for de blot fem år, der har været udgivet astrologiske videofilm, dvs. årene 2006-10, hvor der i alt blev udgivet 35 titler. Hvilket er dobbelt så mange, som de publicerede bogtitler fra samme periode, og alle skyldes blot to forlag.

Seks af disse dvd-titler er udkommet på Forlaget Galaxen, der her (som i bogverdenen) markerer sig som et vigtigt arnested for astrologisk materiale herhjemme. Blandt andet udgav forlaget et boxsæt med 12 videofilm fra kongressen om Anvendt Astrologi fra foråret 2006. En kongres, forlaget også udgav en bog med tekster fra. Hvilket gør kongressen, der blev ledet af astrologen Karen Boesen, til den bedst beskrevne astrologiske kongres i dansk astrologisk historie – og en forlagsbedrift, der vil blive stående.

De øvrige 29 titler er udkommet på det lille specialforlag, Haristios. De er alle med astrologen Claus Houlberg og rummer undervisningsmateriale til alle niveauer. Endnu synes kun få andre astrologer at have opdaget det nye mediums muligheder til undervisning og formidling. Forlaget Haristios har i dag specialiseret sig i udgivelser til Astrologisk Akademi og er i øvrigt en videreførelse af Skt.Ols Forlag, som blev stiftet i begyndelsen af 1990'erne til udgivelser fra Jupiterskolen på Bornholm.
.

tirsdag den 31. maj 2011

Galaxen og Zosma er de store forlag

Måske lidt overraskende for nogle må vi konstatere, at de store astrologiske forlag gennem det seneste tiår hedder  Galaxen og Zosma, mens de for blot 20 år siden hed Borgen, Sphinx og Strubes.  Forlaget Galaxen ejes som bekendt af astrologen Karl Aage Jensen og er Astrologihusets forlag ( www. astrologihuset.dk ), hvor også en del af Museets titler er udkommet. Forlaget Zosma ( www.zosma.dk ) blev drevet fra Faaborg af astrologen Marianne Skotte-Hansen indtil 2010, hvor hun afhændede det til Per Birkemose på samme egn, hvor han viderefører forlaget.

Der blev i årene 2000-09, dvs. hele vejen gennem 00'erne, udgivet 36 bøger med astrologisk indhold, dvs. i snit blot ca. 3 bøger om året (se grafen). Her viser det sig, at forlagene Zosma og Galaxen egenhændigt har stået for halvdelen af disse titler – og at hele seksten andre forlag har taget sig af resten. 

Hvis man går i detaljer, kan man se, at de forlag, der gennem de seneste 10 år har udgivet danske astrologibøger, tæller en halv snes småforlag og lidt færre etablerede forlag. Tal i parentes fortæller imidlertid, hvor mange astrologiske bøger de hver har udgivet i 00'erne, og det bliver for flertallet kun til en enkelt.  Samlet set har et lille antal små specialforlag modigt stået for over 75% af udgivelserne, hvor de mere etablerede forlag blot har vovet at udgive et forsvindende antal i denne 'astrologiens lavkonjunktur'. 

Her følger de eksakte tal fra Museets Bibliotek : 

- Danske Astrologer (1)
- Kastaniehøj (1)
- Zosma (7)
- Sky Service (1)
- Alcyone (3)

- Galaxen (9)
- Udfordringen (1)
- Sophia (1)
- Visdom (1)
- ISBA (1)

- Modtryk (1)
- Klitrose (1)
- Skt Ansgar (1)
- Borgen (2)
- Sphinx (2)

- Sesam (1)
- Aschehoug (1)
- Ca'Luna (1)

.

torsdag den 14. april 2011

Kritik af DR2's videnskabsprogram

DR2 bragte tirsdag, den 12. april 2011 kl. 20:00, udsendelsen 'Horoskoper, fup og fakta' - http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/
Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2011/04/08124141.htm

Følgende redegørelse er efter en del debat på Facebook sendt til redaktionen af Viden Om ved redaktør Rasmus Visby (på facebook), da der her blev efterlyst kommentarer:

- - - -

Rasmus Visby - den fremsatte kritik af DR2 udsendelsen 'Horoskoper, fup og fakta' står uimodsagt og vil her blive opsummeret og udbygget. Formålet med kritikken er selvfølgelig, at hjælpe DR2 til at forbedre fremtidige udsendelser, der inddrager astrologien. Der er følgende fire kritikpunkter, der må stå som en to-do liste for redaktionens research:

1) Udsendelsens titel var misvisende. Den handlede ikke om astrologi og horoskoper, men om psykologisk manipulation via Barnum-effekten (Forer-effekten), og burde have været navngivet sådan.

2) Omtalen af astrologien var overfladisk og uvidende. Den elementære skelnen mellem generelle (kollektive) udsagn og personlige (individuelle) udsagn blev ikke foretaget. Et eksempel fra en anden boldgade: Det, der ganske præcist kan siges om en enkelt hr. Jensen ikke uden videre sammenlignes med, hvad man kan sige om alle, der hedder Jensen. Det burde være indlysende.

3) At bede en astrofysiker bedømme astrologien er overfladisk og uvidende. Formentlig baseret på, at de begge begynder med 'astro'. Astrologi er ikke et naturfag som astronomi eller astrofysik, men et sprogfag som kinesisk (ingen fonetik) eller hebræisk (mange betydningslag). En vurdering af astrologiens videnskabelighed, foretaget af en linguist eller en semiotiker ville have været mere nyttig og oplysende.

4) Astrofysikeres erklæring om, at astrologi ikke er bevist videnskabeligt er overfladisk og baseret på manglende viden. For det første kan man ikke bevise et sprog (symbolsprog), men alene beskrive og påvise dets eksistens (struktur, brug og udbredelse). For det andet findes der mængder af videnskabeligt materiale om astrologi.

Første større arbejde er ingeniøren Paul Choisnards værk 'Langage astrale - un traité sommaire de l'astrologie scientifique' fra 1903. Derefter fortsatte arbejdet hermed, foreløbigt kulminerende i psykologen Michel Gauquelins monumentale arbejder, begyndende med 'Influence des astres' fra 1955. Videreført af netop afdøde dr. Suzel Fuzeau-Braesch, der stiftede RAMS (Recherche en Astrologie avec des Méthodes Scientifique), der løbende har udgivet undersøgelser. Det engelske tidsskrift 'Correlation' har siden 1982 været dedikeret samme indsats. Patrice Guinard blev i 1993 dr. phil. på en afhandling om astrologi og stiftede siden CURA (Centre Universitaire de Recherche Astrologique), der løbende samler dokumentation og udgiver materiale. Man kunne blive ved.

Yderligere information om emnet kan ses i videoen her :
http://www.butik-astrologihuset.dk/product.asp?product=976
.

fredag den 8. april 2011

Månekult i stenalderen for 5000 år siden

Stenalderfolk måske med månekult
Politiken,20,feb,2011, sektion Viden, s.1



torsdag den 24. marts 2011

To milliarder 'jordkloder'



Alien Earths — 2 billion of them are out there
That's scientists' latest estimate for our galaxy alone, based on Kepler data

By Charles Q. Choi


updated 3/22/2011 3:28:27 PM ET

Roughly one out of every 37 to one out of every 70 sunlike stars in the sky might harbor an alien Earth, a new study reveals.
These findings hint that billions of Earthlike planets might exist in our galaxy, researchers added.
These new calculations are based on data from the Kepler space telescope, which in February wowed the globe by revealing more than 1,200 possible alien worlds, including 68 potentially Earth-size planets. The spacecraft does so by looking for the dimming that occurs when a world transits or moves in front of a star.

 Nature
An artist's illustration of the extrasolar planets discovered around the star Kepler 11 by NASA's Kepler Space Telescope.
Scientists at NASA's Jet Propulsion Laboratory in Pasadena, Calif., focused on roughly Earth-size planets within the habitable zones of their stars — that is, orbits where liquid water can exist on the surfaces of those worlds.
After the researchers analyzed the four months of data in this initial batch of readings from Kepler, they determined that 1.4 percent to 2.7 percent of all sunlike stars are expected to have Earthlike planets — ones that are between 0.8 and two times Earth's diameter and within the habitable zones of their stars.
"This means there are a lot of Earth analogs out there — 2 billion in the Milky Way galaxy," researcher Joseph Catanzarite, an astronomer at NASA's Jet Propulsion Laboratory, told Space.com. "With that large a number, there's a good chance life and maybe even intelligent life might exist on some of those planets. And that's just our galaxy alone — there are 50 billion other galaxies."
After three to four years of Kepler data are investigated, the scientists predict a total of 12 Earthlike worlds will be found. Four of these have already been seen in the four months of data released so far, they added. Kepler mission scientists have estimated that, altogether, there could be 50 billion planets in the Milky Way, though not all would be Earth-size worlds within the habitable zone of their local stars.
When it comes to the 100 nearest sunlike stars within a few dozen light years, these findings suggest that only about two might have Earthlike worlds. Still, Catanzarite did note that red dwarfs might host Earthlike planets as well, and that such stars are far more common than sunlike stars.
Although researchers will find it much harder to detect an Earth-size planet transiting in front of dim red dwarfs, scientists are currently trying to detect such planets around these stars by the gravitational tugs they would exert on each other.
"I'd expect to hear one day about habitable Earth analogs around these stars," Catanzarite said.
Catanzarite and his colleague Michael Shao detailed their findings online March 8 in a paper submitted to the Astrophysical Journal.
Follow Space.com contributor Charles Q. Choi on Twitter @cqchoi. Visit Space.com for the latest in space science and exploration news on Twitter@Spacedotcom and on Facebook.

onsdag den 9. marts 2011

Årtiers største fuldmåne

World to see biggest full moon in two decades


March 6th 2011 at 17:42

Yahoo!UK News

Written by Gaby Leslie



The world is set to experience the biggest full moon for almost two decades when the satellite reaches its closest point to Earth next weekend. 



On 19 March, the full moon will appear unusually large in the night sky as it reaches a point in its cycle known as 'lunar perigee'.


Stargazers will be treated to a spectacular view when the moon approaches Earth at a distance of 221,567 miles in its elliptical orbit - the closest it will have passed to our planet since 1992.


The full moon could appear up to 14% bigger and 30% brighter in the sky, especially when it rises on the eastern horizon at sunset or is provided with the right atmospheric conditions.


This phenomenon has reportedly heightened concerns about 'supermoons' being linked to extreme weather events - such as earthquakes, volcanoes and tsunamis. The last time the moon passed close to the Earth was on 10 January 2005, around the time of the Indonesian earthquake that measured 9.0 on the Richter scale.


Hurricane Katrina in 2005 was also associated with an unusually large full moon.


Previous supermoons occurred in 1955, 1974 and 1992 - each of these years experienced extreme weather events, killing thousands of people.


However, an expert speaking to Yahoo! News today believes that a larger moon causing weather chaos is a popular misconception.


Dr Tim O'Brien, a researcher at the Jodrell Bank Centre for Astrophysics at the University of Manchester, said: "The dangers are really overplayed. You do get a bit higher than average tides than usual along coastlines as a result of the moon's gravitational pull, but nothing so significant that will cause a serious climatic disaster or anything for people to worry about."


But according to Dr Victor Gostin, a Planetary and Environmental Geoscientist at Adelaide University, there may be a link between large-scale earthquakes in places around the equator and new and full moon situations.


He said: "This is because the Earth-tides (analogous to ocean tides) may be the final trigger that sets off the earthquake."

.


mandag den 7. marts 2011

Gilbert Tjørnum in memoriam

Gilbert Tjørnum er gået over – skovens store eg er faldet

Gilbert Tjørnum var født den 14. oktober 1919 kl. 19.35.46 i Randers og døde den 3. marts 2011 kl 11.25 i København.

Det var med både sorg og lys i sindet, at vi modtog meddelelsen om Gilberts Tjørnums overgang. Tabet af en person som ham giver et savn, og han vil blive husket meget længe. Ikke mindst i astrologiske kredse. Men der var meget lys, der dukkede op sammen med den triste meddelelse. Gilbert bar et lys i sig hele livet og var altid optimisten, der kunne trøste og lindre, når tingene så lidt brogede ud – hvad han i øvrigt altid hurtigt kunne bevise ved hjælp af sin astrologiske relativitetsteori. Jeg har ofte hørt ham sige, idet han overrakte et medmenneske en tegning over tertiærhoroskopet: ”Her kan du se; det er ikke er så mærkeligt, at du har det, som du har det. Der skulle jo ske noget sådant, ifølge dit horoskop”. Noget, han i øvrigt også var åben omkring med sit eget horoskop – vel at mærke tertiærhoroskopet. Gilbert vidste godt, at døden var nært forestående. Han nævnte ved nytår spændingen til Månen i Fiskene og ikke mindst spændingen til Mars i 8. hus.

Ud over skabelsen af den astrologiske relativitetsteori var Gilbert også dansk astrologis nestor. Han er nu ikke længere i den fysiske verden – i denne omgang og forlod sit hylster, den fysiske krop – den 3. marts 2011 midt på dagen – lige før bladets deadline, og lige før Uranus gik ind i Vædderens tegn – et astrologisk vendepunkt, som han altså lige netop ikke nåede at opleve. Det har han til gode i næste liv, og mit råd til Gilbert, når han fortalte om alt det, han ikke kunne nå rent fysisk, var, at hvad man ikke kan nå i dette liv, det når man sikkert i næste. Det syntes han gav god mening og morede sig over det, som han altid gjorde med et kæmpestort smil og latter. Han ville have nydt en vending som ”Hr. Smils fornemmelse for humor”.

Gilbert var som astrolog helt klar over, hvor hans talegaver kom fra, nemlig fra hans Ascendant, der stod i Tvillingerne. Det morede ham også, når jeg kaldte ham en mand af få (tusinde) ord. Jo, det var en fornøjelse at være sammen med ham, han satte virkelig pris på selskab, venskab og kollegialitet – og så havde han en guddommelig sans for humor. Hver gang, vi tatle om faglige ting, var humoren altid med som fast følgesvend, hvor selv meget alvorlige emner altid endte med, at vi lo meget sammen.
Tvillingernes tegn har ofte den virkning, at man ikke bliver gammel i sindet, og gør man det ikke i sindet, er der stor mulighed for, at man generelt virker langt yngre, end alderen tilsiger. Og det gjaldt i den grad for Gilbert. Han virkede både udadtil og indadtil evigt ung, næsten lige til det sidste. Selv mens har var syg, fornemmede man hans lyse sind. Og han havde overskud til hele vejen igennem at fokusere på andres ve og vel.

Gilbert Tjørnum var forfatter til bogen ”Moderne Kosmopsykologi”, og han drømte om at skrive en bog mere, nemlig om hans astrologiske relativitetsteori. Men der var meget, Gilbert ikke nåede, når han selv skulle sige det. Dels på grund af mangel på tid, hans mange projekter - og så det faktum, at hans helbred begyndte at svigte ham for et par år siden. Han kom på hospitalet i flere omgange og døde på hospice, Diakonissestiftelsens på Bernstorffsvej efter få dages ophold her. Nu var der sat punktum for hans stræben.

Familie, venner og bekendte optog Gilbert meget, det lagde vi alle her i huset mærke til. Han sendte hver jul – med stor glæde – en masse julekort, så mange, at han måtte dele skrivningen op i flere omgange. Oh han huskede naturligvis alle vore fødselsdage. Vi fik alle en lykønskning fra ham på fødselsdagen, og det varmede, for der var altid lys ”vedhæftet”. I de senere år skete vedhæftningen så at sige i dobbelt forstand, fordi Gilbert var med på de nye tider og brugte sin computer flittigt. Ved fester og til runde fødselsdage forfattede han ofte en sang, han havde virkelig mange talenter.
Da Claus Houlberg og jeg havde besluttet at tage initiativ til Astrologisk Museum var det naturligste af verden at spørge Gilbert, om han ville være formand. Netop omkring dette tidspunkt havde han besluttet at gå ud af al det foreningsarbejde, som han havde deltaget meget i. Men at blive formand for noget så spændende som verdens første astrologiske museum, det var for fristende. Det har jeg i mit stille sind takket universet for mange gange. Behøver jeg at sige, at vi havde det både hyggeligt og sjovt på alle de møder, vi har holdt gennem tiden?

Gilbert holdt af både huset og museet, og det var gengældt i en grad, så vi vil savne hans fysiske og åndelige nærvær i lang tid fremover.

Tiden på Irene Christensen Instituttet, hvor hans astrologiske virke begyndte, hørte man ham ofte tale om på en ganske særlig måde. Han kendte Irene personligt og omtalte hende med ros i høje toner ved mange lejligheder.

Interessant nok har AstrologiHusets historie været præget af tallene 1 og 9. Også dette delte vi med Gilbert, som blev født i Randers i 1919 kl. 19-noget i den 10. måned. Den første huslejekontrakt blev underskrevet den 11.9.1991 med tilbagevirkende kraft fra den 1.9.1991. Astrologisk Museum åbnede dørene i Valby den 19.9.1999, for bare at nævne de væsentligste. Og ikke mindst: Gilbert døde i en alder af 91 i 2011!

Lad os hylde Gilbert Tjørnum ved at sende ham lys på rejsen mod stjernerne.
Æret være Gilbert Tjørnums minde.

Karl Aage Jensen
Fungerende formand
Astrologisk Museum
.

tirsdag den 15. februar 2011

Måske ny kæmpe-planet


Largest planet in the solar system could be about to be  discovered –- and it's up to four times the size of Jupiter


By DAILY MAIL REPORTER
Last updated at 9:52 AM on 14th February 2011


Scientists believe they may have found a new planet in the far reaches of the solar system, up to four times the mass of Jupiter. Its orbit would be thousands of times further from the Sun than the Earth's - which could explain why it has so far remained undiscovered.

Data which could prove the existence of Tyche, a gas giant in the outer Oort Cloud, is set to be released later this year - although some believe proof has already been garnered by Nasa with its pace telescope, Wise, and is waiting to be pored over.

A new world? Astronomers believe a huge gas giant may be within the remote Oort Cloud region
A new world? Astronomers believe a huge gas giant may be within the remote Oort Cloud region

Prof Daniel Whitmire from the University of Louisiana at Lafayette believes the data may prove Tyche's existence within two years. He told the Independent: 'If it does, [fellow astrophysicist Prof John Matese] and I will be doing cartwheels. And that's not easy at our age.'
    He added he believes it will mainly be made of hydrogen and helium, with an atmosphere like Jupiter's, with spots and rings and clouds, adding: 'You'd also expect it to have moons. All the outer planets have them.'
    He believes the planet is so huge, it will ahve a raised temperature left from its formation that will make it far higher than others, such as Pluto, at -73C, as 'it takes an object this size a long time to cool off'.

    Isolated: The Oort Cloud, where Tyche is believed to be, is a sphere with a radius of one light year
    Isolated: The Oort Cloud, where Tyche is believed to be, is a sphere with a radius of one light year

    He and Prof Matese first suggested Tyche existed because of the angle comets were arriving, with a fifth of the expected number since 1898 entering higher than expected. However, Tyche - if it exists - should also dislodge comets closer to home, from the  inner Oort Cloud, but they have not been seen.

    If confirmed, the status and name of the new planet - which would become the ninth and potentially the largest - would then have to be agreed by the International Astronomical Union. Currently named Tyche, from the Greek goddess that governed the destiny of a city, its name may have to change, as it originated from a theory which has now been largely abandoned.


    Read more: 
    http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-1356748/Search-Tyche-believed-largest-planet-solar-system.html#ixzz1E2BzFCnQ 


    - - - - - - -


    Gudinden Tykhe



    TYKHE was the goddess or spirit of fortune, chance, providence and fate. She was usually honored in a more favorable light as Eutykhia, goddess of good fortune, luck, success and prosperity.

    Tykhe was represented with different attributes. Holding a rudder, she was conceived as the divinity guiding and conducting the affairs of the world, and in this respect she was called one of the Moirai (Fates); with a ball she represented the varying unsteadiness of fortune -- unsteady and capable of rolling in any direction; with Ploutos or the horn of Amalthea, she was the symbol of the plentiful gifts of fortune.
    mythology of Tyche

    It appears from the mythology of Tyche that she has an affinity with the Virgo constellation- and this link may help determine Tyche's astrological significance, if there is indeed a meaningful connection between Tyche and Virgo. The Romans were inspired by the myths related to the Greek deity Tyche and created the Goddess Fortuna, who also represented luck, fortune and “concept” in life.

    Kilde:
    http://stellarinsights108.blogspot.com/2011/02/new-addition-to-solar-system.html
    .

    fredag den 4. februar 2011

    To sole i 2012

    BT fortæller om opsigtsvækkende nyhed fra australsk forsker 

    EBBE JUNG JOSEFSSON - Lørdag den 22. januar 2011, 12:45

    mandag den 17. januar 2011

    Seneste om dværgplaneterne Pluto og Eris

    Dwarf planets Pluto, Eris battle for a spot in a vast universe

    By Dan Vergano, USA TODAY

    Pluto fans, take heart. Dethroned from the planetary pantheon, the dwarf world may still reign — well, co-reign — as King of the Comet Belt.

    It was the 2005 discovery of Eris, the "dwarf planet," that led to Pluto losing its full-fledged "planet" status, after it looked as if the newcomer was bigger. But new observations of Eris reported as 2010 came to a close suggest the two frozen worlds are the same size, about 1,440 miles wide.

    "Things are a little crazy out there," says Caltech-astronomer Mike Brown. "It really is interesting what is going on out in the outer solar system."

    Brown, the author of the newly released How I Killed Pluto and Why It Had It Coming, knows from crazy. In 2003, he led the team that discovered Eris, named after the goddess of discord. Discovery of a "10th planet" in our solar system seemingly larger than Pluto, and the likelihood that many more in this size range existed, led participants at the 2006International Astronomical Union meeting to defrock poor Pluto and reclassify it as a "dwarf planet," much to the dismay of schoolchildren and astronomers, including Alan Stern of the Southwest Research Institute in Boulder, Colo. "A Chihuahua is still a dog," Stern told EarthSky.org.

    Since then, things have only gotten a little weirder for astronomers, gathered this week in Seattle for the annual American Astronomical Society meeting, as they try to understand the dwarf planets ringing the cometary Kuiper Belt nearly 1 billion miles from the sun, beyond Neptune's orbit. Since the discovery of the Kuiper Belt in 1992, astronomers have identified nearly 1,400 objects there, a rogues' gallery of space oddities ranging in size from Eris down to oversized snowballs only 30 miles wide. An Australian telescope team Tuesday announced the discovery of 10 more such objects, ranging from 180 to 300 miles wide, saying they expected to find many more.

    The objects come in a variety of colors — red, white or brown — densities that range from puffballs to basalt-hard, shapes that range from round to lumpy, and follow a multiplicity of trajectories. Four are big enough to qualify as dwarfs in the comet belt so far (Ceres, the fifth dwarf planet, orbits in the asteroid belt between Mars and Jupiter), and Brown estimates eventually about 100 will turn up there. If you're keeping score, our nine-planet solar system has been reduced to eight, with Pluto and Eris, and three smaller worlds, now tacked on as dwarf planets. And more and more space objects are showing up all the time.

    New Horizons opening up
    Telescopes and Hubble spacecraft observations have provided the observations so far, but NASA's New Horizons mission, slated to arrive at Pluto in 2015, should offer some answers, at least about that world's history, says Hubble space telescope astronomer Keith Noll of the Space Telescope Science Institute in Baltimore. Once it zooms past Pluto, scientists hope the spacecraft will steer by a smaller Kuiper Belt object for a look at a more typical denizen of deep space.

    "One thing we do know now is there is a lot of variety out there," Noll says. "These are just the survivors, most likely, the one-tenth of 1%, the lucky ones who weren't ejected from the solar system."
    Bragging rights over their sizes aside, the dwarf planets and their comet-belt companions hold the answer to questions about the origin of our solar system about 4.6 billion years ago.

    The sun and the planets most likely formed from a whirling disk of dust and gas inside a nebula filled with these building blocks of solar systems, just like the thousands of proto-solar systems that astronomers observe today in the nearby Orion Nebula, a stellar nursery 1,340 light-years away. (A light-year is about 5.9 trillion miles.)

    Since then, our solar system has circled the center of the Milky Way galaxy at least 20 times. The planets formed about 3.9 billion years ago, after enduring a shooting gallery of comet impacts that has left only a scant population of oversized snowballs, little changed from their formation about 4.6 billion years ago. There, they mixed with dwarf worlds such as Eris and Pluto, which are thought to resemble the embryonic cores of today's planets.

    "This is fundamental science. Understanding these objects will tell us a great deal about the birth of our solar system," says the Southwest Research Institute's Elliot Young, an expert on determining the size of dwarf planets.

    What is a dwarf planet? Dwarf planets are big enough to be made round by their gravity's weight, according to the controversial 2006 IAU decision, but not big enough to sweep their orbits clear of other objects. Since its 2005 discovery, Eris had seemed bigger than Pluto, making it the largest dwarf planet, based simply on its albedo, or brightness, Brown and colleagues wrote in the Astrophysical Journal paper describing its discovery. A 2006 Nature paper put its diameter at about 1,860 miles, much bigger than Pluto. (Earth's moon has a diameter of 2,160 miles, for perspective.)

    Out of the shadow
    But in early November, the dwarf planet Eris passed in front of a distant star, giving astronomers a better handle on its size. Essentially, this so-called occultation passed the shadow of Eris over the Earth. Measurement of that shadow's duration from locations across the Earth allowed astronomers to peg the diameter of Eris at about 1,440 miles across, close to Pluto's size, says astronomer Young.

    "I have no idea now which one is wider," Brown says. "All I can say is they are both massive. And really very different." All dwarf planets in the Kuiper Belt are "confusing," Brown adds, for different reasons:

    Eris. Despite rivaling Pluto's size, Eris must be almost 30% heavier, based on the motions of its moon, Dysnomia. That means its icy crust must be thinner, hiding a dense core. "Eris was at one point much larger," Brown says, until something smacked into it hard enough to boil off its ice. "Maybe Pluto is to blame."

    Makemake (MAH-kay MAH-kay). Named after an Easter Island goddess, the third-largest dwarf planet follows an orbit 4.8 billion miles from the sun, out to the far reaches of the Kuiper Belt.

    Haumea (how-MAY-a). The rapid spin of this world, which gives it a solar system record 3.9-hour day, elongates its shape into an oval. Named after a Hawaiian mother goddess, Haumea also must have suffered a collision in its past, one that sent large shards of ice, including two moons, into its orbital track around the sun.

    One of Brown's favorite discoveries is Sedna, thought to be two-thirds as heavy as Pluto, and so far from the sun, about 8 billion miles, that it lies beyond the Kuiper Belt. Too faint for telescopes to determine whether it's round enough to be a dwarf planet, Sedna follows a stretched-out 12,000-year orbit of the sun. Astronomer Allesandro Morbidelli of France's Observatoire de la Côte d'Azur and colleagues have proposed that Sedna was tugged out of the early solar system by the gravity of a nearby star within the first 100 million years of the solar system. And Scott Kenyon at the Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics has suggested that Sedna was actually snatched away from another smaller star by our sun. 


    "We will unscramble what happened to our solar system," says Noll, the Hubble astronomer. "But it will take a lot more observations."

    What happened when the solar system formed? Mayhem. From Mercury to Mars, planets endured a period of "bombardment" by comets that ended about 3.9 billion years ago. A planet the size of Mars likely struck the Earth in a cataclysm that formed the moon from the debris. Mars similarly suffered a scalping of its northern hemisphere. Comets are the faint reminders of those days, visitors from beyond Neptune that plunge close to the sun before heading out to deep space again.

    Not an easy beginning
    In the Kuiper Belt, the evidence suggests that Neptune moved farther from the sun to an orbit overlapping Pluto's, sending the icy denizens of the comet belt flying. Only a small population of objects in the Kuiper Belt remain undisturbed from the era, Noll suggests, following circular orbits untilted from the planet's paths. The highly tilted orbit of Haumea and elongated one of Sedna suggest something even more dramatic perhaps shook up the early comet belt, such as a supernova blast from a nearby star's implosion.

    "I'm not so shocked," Morbidelli says, by news that Eris or other dwarf planets took some hard knocks at the dawn of the solar system.

    Brown is less sanguine about the latest turn in the saga of the 10th planet: "I wouldn't have guessed that Eris and Pluto are the same size," he says. "Really, all the dwarf planets are different. And they are supposed to be the same."






    Museets Blog

    Mit billede
    Stiftet 1999 med formålet at give offentligheden et dokumenteret kendskab til det astrologiske fag og dets historie - og her navnlig den danske astrologi