Kondratieff-cyklus

Professor Nickolai Kondratieff var kort efter den russiske revolution i 1917 med til at udvikle den første sovjetiske femårsplan, hvor han analyserede faktorer, der ville stimulere den sovjetiske økonomiske vækst. I 1926 offentliggjorde Kondratieff sine resultater i en rapport med titlen, "Long Waves in Economic Life". Ligesom Einstein og Newton, er Kondratieff indsigt begyndt at påvirke folks opfattelse radikalt og permanent vedrørende forståelse af den økonomiske historie.

Kondratieffs vigtigste opdagelse var, at den kapitalistiske økonomi viste lange cykliske bølger af op- og nedture der varede mellem 50-60 år per cyklus. En Kondratieff cyklus går gennem fire forskellige faser af gavnlig inflation (foråret), stagflation (sommer), gavnlig deflation (efteråret), og deflation (vinter).

Begreber, der nøje svarer til horoskopets kvadranter (de klassiske tetratopos) ... blot er det ikke umiddelbart klart hvilke(n) astrologisk(e) indflydelse(r), der giver nævnte cyklus, der svinger en del i længde.

Saturns cyklus er på ca. 30 år og Uranus' på 84 år, så hvis det skal være et enkelt himmellegeme, der skaber Kondratieffs cyklus, så skal det ligge mellem disse to. Dette er området for Kentaurerne, en slags asteroider, hvoraf Chiron er den mest kendte.

Chirons cyklus er på ca. 50 år, hvilket umiddelbart ville passe på længden af en Kondratieff-cyklus. Eneste problem er, at hans cykler synes at være af lidt forskellig længde ... 40-60 år er nævnt ... så der kræves nok mere en et enkelt himmellegemes indflydelse for at forklare den astrologisk.

Konkrete tal: Siden den sidste Kontratieff cyklus sluttede omkring 1949, har vi set gavnlig inflation 1949-1966, stagflation 1966-1982, gavnlig deflation 1982-2000 og er altså inde i en 'Kondratieff-vinter' i disse år.

Vi har i denne cyklus haft et 'forår' på 17 år, en 'sommer' på 16 år, et 'efterår' på 18 år ... og må derfor påregne at 'vinteren' varer 5-8 år endnu.
.