Et storslået farvel til Tycho Brahe
Genbegravelse af Tycho Brahe. Foto: MICHAL CIZEK
For tredje gang blev den verdenskendte danske astronom fredag begravet, efter at hans rester igen er blevet undersøgt. Det er endnu uvist, om vi bliver klogere på hans mystiske død.
Det er ikke hver dag, at en verdensstjerne siger farvel. Og sjældnere er det, at man begraver en videnskabelig pionér, som har påvirket hele den måde, moderne videnskab fungerer i dag. Men mest bemærkelsesværdigt er det måske, at det er tredje gang, begravelsen finder sted.
En af Danmarks helt store berømtheder, den verdenskendte astronom Tyge Ottesen Brahe bedre kendt som Tycho Brahe, fik i går fred. For tredje gang. Selv om han døde for over 400 år siden, har forskere de seneste fire dage endevendt knogler og ejendele for at vide mere om Tycho Brahes sundhedstilstand og dødstidspunkt. Målet er på længere sigt at løse mysteriet om hans pludselige død i 1601.
Den eksakte dødsårsag har hidtil været ukendt, men en af de mest anerkendte teorier er kviksølvforgiftning, formentlig gennem selvmedicinering.
Ikke forgæves opgravning
Selv om forskerne ikke vil love, at mysteriet bliver endeligt løst i denne omgang, er opgravningen langt fra forgæves, forklarer forskningschef og initiativtager til opgravningen, Jens Vellev, lektor fra Aarhus Universitet:
»Vi regner med, at vi ved hjælp af CT-scannere kan genskabe et billede af Tycho Brahes ansigt, som det så ud for 400 år siden. Men det bliver formentlig først til næste år eller næste år igen.«
Forskningsteamet har arbejdet intensivt på tre forskellige lokaliteter, og arbejdet har allerede båret frugt, forklarer kommunikationschef fra Aarhus Universitet Svend Aage Lund Mogensen, som de seneste fire dage har holdt verdenspressen opdateret med den løbende udvikling i hele projektet:
»Der er blevet taget prøver fra tøj, hår og knogler, og forskerne har allerede nu fundet ud af, at der i selve graven var knogler fra otte mennesker, heriblandt Tycho Brahes kone Kirsten Jørgensdatter.«
En statsmands begravelse
Tycho Brahe er bedst kendt for sine systematiske observationer af nattehimlen, som har dannet grundlag for den astronomiske forskning, som vi bruger i dag.
Hans største opdagelse var formentlig Stella Nova, en supernova, som han brugte til at påvise forandringer i stjerneverdenen. Hidtil havde man ellers antaget, at stjerneverdenen var uforanderlig.
Klokken 15 fredag blev Tycho Brahe så begravet i den gotiske Týnkirke i midten af Prag. Under ledelse af den tjekkiske ærkebiskop Dominik Jaroslav Duka mødte op mod 2.000 mennesker op i den stopfyldte kirke for at deltage i ceremonien, hvor også Danmarks kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech (V), var tilstede. Det er tredje gang siden sin død i 1601, at Tycho Brahe stedes til hvile i sin grav ved siden af alteret i Týnkirken. I 1901 gravede man ligesom i dag Tycho Brahes kiste op og undersøgte blandt andet hans kranie. Derefter blev han lagt tilbage i den tinkiste, som forskerne gravede op i mandags.
Læs også
