Hvad betyder 'kardinal' ?

Ordet 'kardinal' kommer af det latinske 'cardo', der betyder dørhængsel (egtl. tappen i hængslet).

CARDO, (lat. egl. 'hængsel, det, hvorom ngt. drejer sig', dvs. 'vendepunkt, akse, grænse'), nordsyd-gående linjer i det romerske landmålingssystem, som inddelte de romerske byer og deres opland i parceller. I byens centrum krydsede den nordsyd-gående hovedlinje, cardo maximus, den østvest-gående, decumanus maximus.

Heraf kommer begrebet 'kardinale huse', der jo netop ligger nord-syd og øst-vest ... og 'kardinale tegn', der er de korresponderende tegn ved hhv solhverv og jævndøgn, hvor Solen definerer årstiderne (og står i verdenshjørnerne).

Der, hvor cardo maximus og decumanus maximus krydsede hinanden i byens midte, lå forum, som var stedet, hvor alle mødtes, byens finans- og handelscentrum. Hosstående ses tydeligt, hvordan den romerske by Anjar var anlagt efter dette skema. De romerske definitioner af landmåling ses bl.a. her: http://referenceworks.brillonline.com/entries/brill-s-new-pauly/decumanus-e312410

Cardo betegner altså byens AKSE ... den nordsyd-gående ... som er anlagt astronomisk, dvs. parallelt med Jordens akse. Kardinal kommer dermed rent sprogligt til at betyde "den akse, som alt drejer sig om".

I vindrosen øverst her, bliver både den nordsyd-gående og den østvest-gående akse maritimt kaldt for 'de kardinale retninger'. Astrologiesk bliver dette til den sydnord-gående MC-akse og den østvest-gående ASC-akse.


DECUMANUS - den østvest-gående gade eller akse i de romerske byer - har en mere gådefuldt navne-oprindelse. Nogle mener, at navnet har noget at gøre med tallet 10 (decem). Andre fortæller, at navnet betyder 'stor', dvs. blot 'storegade'.

Udtrykket decu-manus stammer fra imidlertid fra havet ved Epidauros, Den Saroniske Bugt, der var meget kendt i antikken. Her sagde romerne, at hver tiende bølge var den største og den brusede mest voldsomt op ad klipperne. Derfor er begge af de nævnte betydninger af ordet rigtige.

Fluctus Decumanus er her betegnelsen for 'den tiende' (bølge), som er den største ... og derfor fik den største tværgående gade kælenavnet 'decumanus'.

Man må her kende til romersk byplanlægning, hvor de ved anlægget af en ny by (eller militærforlægning) først anlagde den nordsyd-gående cardo. Heraf dennes overførte betydning som 'den første' eller 'den vigtigste' eller 'den ledende'. Sidenhen anlagdes de tværgående gader, der i overført betydning løb som bølger langs denne længdeakse. Den største af disse 'bølger' blev så kaldt Decumanus og var gerne den næste gade, der blev anlagt. Dermed var byens kors anlagt og parcellerne kunne udstykkes.

- - - -

KILDE

A lofty rock on the Saronic gulf, at no great distance beyond Epidaurus. ml Trepg a pp6v, K.T.\. "And splashing round about abundant foam with sea-blown spray." avrf dt vvv K\vduvi, K. r. X. " And together with its flood of waters and mighty surge," i. e., at the very moment when the wave broke and poured its contents around. The words Kai Tpi- KWfiiy are merely added by poetic amplification. Every third wave was commonly believed to be -the largest, and hence the general meaning ofvastness assigned to the term TpLKVfiia. According to the Romans it was every tenth wave, whence the expression fluctus decu- manus.

http://www.ebooksread.com/authors-eng/unknown/an-english-commentary-on-the-rhesus-medea-hippolytus-alcestis-heraclidae-su-hci/page-12-an-english-commentary-on-the-rhesus-medea-hippolytus-alcestis-heraclidae-su-hci.shtml

Astrobrevet #4

Så er der atter nyt fra Astrologisk Museum. Det står i Astrobrevet #4 , som er 'på gaden' nu. 


Hvis du ikke allerede er abonnent og får det tilsendt, så kan du bare hente dit nummer her: http://eepurl.com/jghRb

Emne-klassificering af bibliotek

Museet påbegyndte et større projekt den 19. november 2011 kl 18:40 i Astrologihuset, København. Projektet forventes at vare omkring et halvt år at gennemføre og har baggrund i, at biblioteket er blevet stadig mere omfattende. Det rummer nu 1700 registrerede bøger, og arbejdet med at registrere samlingen efter afdøde Gilbert Tjørnum er end ikke tilendebragt samtidig med at Museet fortsat modtager donation af bøger.

Problemet er, at biblioteket til nu har været opstillet alfabetisk efter forfatternavn, hvilket er en enkel og udmærket opstilling op til en størrelse på ca 1000+ bind. Denne grænse er overskredet, og overblikket bliver stadig sværere at opretholde. Der er derfor ingen vej uden om en emneklassifikation som erstatning for den hidtidige måde at organisere på.


ADC-standarden
Emneklassifikation foregår på forskningsbiblioteker efter UDC-standarden (en forkortelse for Universal Decimal Classification) eller den forenklede DK-standard, der anvendes i landets folke- og skolebiblioteker. Begge har dog den skavank, at astrologi er klassificeret som en underpunkt under filosofi, af UDC kaldet 'det okkulte problem' og af DK blot 'okkultisme' (førhen: 'de esoteriske videnskaber').

Dette er naturligvis helt utilstrækkeligt til den foreliggende opgave, hvorfor Museet har været henvist til at udvikle sin egen klassifikation, kaldet ADC, en forkortelse for Astrology Decimal Classification. ADC-standarden blev udviklet allerede i 2003 og publiceret i forskningstidsskriftet Cornelius. En senere revision blev i 2007 publiceret sammesteds plus i det engelsksprogede Tycho, begge udgivet af Museet. Her i 2011 foreligger nu tredje revision, ADC 3, som har følgende indhold:

Denne ADC-standard bliver nu brugt ved emneklassificeringen af Museets bogsamling. Det forventes, at der vil ske en række mindre justeringer under klassifikationsprocessen. Ovenstående i alt væsentligt er korrekt, men der må altså tages forbehold for disse mindre ændringer. Klassifikationen forventes tilendebragt ved sommerferien, hvorefter oversigter til publikum kan blive udarbejdet. Både som opslag og som foldere.

Anvendelsen
Klassifikationen gør, at Museet kan bevare overblikket over bogsamlingen, samt at læsesalens brugere let kan finde en ønsket emnegruppe. Det tilstræbes, at hver emnegruppe kommer til at indeholde et fornuftigt antal bøger (i snit en snes stykker), således at biblioteket bliver enkelt at overskue og anvende. Mere nøjagtige eller specialiserede søgninger må foretages via Museets edb-katalog.

Akademisk astrologi

Astrologisk Museum beskæftiger sig med at indsamle den eksisterende dokumentation om astrologi herhjemme og på sigt om den astrologiske forskning internationalt i Vesten. Et af problemerne har været af rent definitorisk art: Hvordan kan man overhovedet definere astrologi som videnskab? Som bidrag til løsningen af dette spørgsmål ses her 'videnskabsvinduet', hvor den vandrette akse er teori og praksis, mens den lodrette er naturvidenskab og humaniora. Det giver vinduets fire felter, der kan benyttes til at afgrænse, hvad det er, vi beskæftiger os med.

Natur- og humanvidenskab
På den ene side er det vigtigt at skelne mellem de naturvidenskabelige sider af astrologien, hvilket er astronomi og geografi, og så på den anden side det, som astrologien handler om: Tydning af symboler, som er et område for humanvidenskaberne (humaniora). Ofte kaldet de interpretative videnskaber eller hermeneutiske videnskaber – og i 1800-tallet blev de kaldt 'åndsvidenskaberne', et ord, vi i dag forstår lidt anderledes. Det er værd at huske på, at videnskaberne selv er meget delt i dette spørgsmål, idet der er (natur)videnskabfolk, der ikke anerkender humanvidenskaberne som videnskab. Astrologisk forskning lander dermed ofte i krydsilden mellem natur- og humanvidenskab ... hvilket faktisk ikke har noget med astrologi at gøre overhovedet.

Sprog og kunst
På den anden side er det vigtigt at skelne mellem 'den rene astrologi', dvs. det astrologiske sprog med dets symbolik, metodik og sprogstruktur. Et område, der udmærket kunne defineres som den 'akademiske astrologi' sammen med astrologiens historiske forekomster og kuturelle udtryk. Og så på den anden side selve tydningskunsten, der opstår i mødet mellem astrolog og klient i konsultationsrummet. Et område, der meget vel kunne defineres som 'klinisk astrologi' i lighed med andre fags definitioner (f.eks. klinisk psykologi).

Forskning
Mødet mellem den naturvidenskabelige tænkning og metodik på den ene side og den astrologiske tydningskunst på den anden side er emnet for langt hovedparten af den astrologiske forskning i det 20. århundrede. Men den manglende forståelse for det astrologiske sprogs særkender fører alt for ofte til forkert anvendte metoder og og forkert aflæsning af de resultater, der er opnået. Der ligger her en opgave med at revurdere det udførte arbejde i lyset af en astrologisk forståelse, opnået gennem fremvæksten af den akademiske astrologi.
.

Astrologiske Tidsskrifter om forskning

Astrologisk Museum har en omfattende samling af danske tidsskrifter om astrologi, og har ambition om at være dækkende or, hvad der er udgivet herhjemme. Imidlertid er der et markant område, der altid har været sparsomt dækket, og det er den astrologiske forskning. Uhyre få danske tidsskrifter har har dette område som fokus ... faktisk kan man sige, at der kun har været tre:

1) TRIGON, udgivet 1981-87 af Forlaget Stjernerne (Kbh) - mest oversættelser.
2) MAKIWEMA, udgivet 1994-95 af Eskild Rasmussen (Esbjerg) - kun egne arbejder
3) CORNELIUS, udgivet 2003-2010 af Astrologisk Museum (Kbh) - mest metodik og filosofi

Internationalt har der naturligt nok været flere tidsskrifter, men faktisk ikke så frygteligt mange endda. Billedet viser et udsnit af de nyere, som tilmed er resumeret her : http://www.astrology-and-science.com/d-rese2.htm . Billedet viser samtlige årgange af følgende:

- CORRELATION, udgivet 1980-2007 af Astrological Association (England)
- ASTRO-PSYCHOLOGICAL PROBLEMS, udgivet 1982-95 af Françoise Gauquelin (Frankrig)
- ASTROLOGIE IN ONDERZOEK, udgivet 1983-2003 af Wout Heukelom (Holland)
- KOSMOS, udgivet 1978-94 af ISAR (USA)

Men reelt savner vi overblik over, hvor mange tidsskrifter, der egentlig er udgivet af denne slags. Astrologisk Museum har som ambition at danne sig dette overblik og med tiden indsamle disse tidsskrifters årgange. De fleste er gået ind nu, og redaktørerne døde, så der ligger en vigtig historisk indats her, således at vi kan vide, hvad vores forgængere har bygget deres forskning på. Eksempelvis findes der også disse tidsskrifter:

- JOURNAL OF RESEARCH, udgivet 1982-95 af AFA (USA)
- CAHIERS DU RAMS, udgivet 1993-2004 af RAMS v/ Suzel Fuzeau-Braesch (Frankrig)
- CULTURE AND COSMOS, udgivet siden 1997 af Nick Campion (England)
- GEOCOSMIC JOURNAL, udgivet siden 2002 af NCGR (USA)

Historisk må det første tidsskrift uden diskussion være:

- INFLUENCE ASTRALE, udgivet 1913-14 af Paul Choisnard (Frankrig)

Videre findes der i dag webzine's, dvs 'tidsskrifter', der alene eksisterer som sider på nettet med artikler, ofte oversat til flere sprog. Eksempelvis:

- CAHIER DU CURA, udgivet siden 1999 af CURA v/Patrice Guinard (Frankrig)

Det spørgsmål, man som nutidig astrolog må stå tilbage med, er: Hvad fandt de engelig ud af? Måske ligger der værdifuldt materiale gemt her. Under alle omstændigheder er intet eller kun meget lidt oversat til dansk, så måske ligger der en vigtig opgave for Astrologisk Museum her. Eventuelt via en videreførelse af CORNELIUS, måske gennem særudgivelser af historisk vigtige værker i oversættelse.

Man kan sige, at Musets første tiår blev brugt til at opbygge de danske samlinger. Det næste tiår vil måske være vel brugt i opbygningen af en international forskningssamling. Museet har allerede en god basis af biografier mv - se: http://tycho.asmu.dk/international/ -  men meget står endnu tilbage at gøre.
.

Neptuns første cyklus fuldendt

http://news.nationalgeographic.com/news/2011/07/110712-neptune-anniversary-one-year-discovered-space-science/

 Neptune Discovered a Year Ago Today*

*One Neptunian year, that is, which is about 165 Earth years long.

The planet Neptune, as seen from above its largest moon, Triton.

Illustration by Paul Hudson, National Geographic

Ker Than

for National Geographic News

Published July 12, 2011

Today marks one full year since astronomers discovered the planet Neptune—one Neptunian year, that is.

At an average distance of 2.8 billion miles (4.5 billion kilometers) from the sun, Neptune takes about 165 Earth years to finish a single orbit. (Explore an interactive solar system.)

That means July 12 marks the planet's first complete orbit around the sun since astronomers first observed it in 1846. The planet officially reaches this milestone at 22:27 UT.

(Related: "Massive Comet Impact Detected on Neptune.")

How Galileo Missed the Mark

Technically, Neptune's existence was mathematically predicted years earlier, based on the gravitational effect the ice giant planet was having on neighboring Uranus.

(Related: "Uranus, Neptune Swapped Spots, New Model Says.")

By looking for discrepancies in Uranus's orbit, Englishman John Couch Adams and Frenchman Urbain Le Verrier each independently calculated the unseen world's mass and position.

But Neptune's existence wasn't confirmed until September 23, 1846, when German astronomer Johann Galle used a telescope to search the predicted location in the sky and spotted a tiny blue-green disk. The planet was eventually named Neptune, after the Roman god of the sea.

Ironically, Galileo Galilei spotted Neptune more than 200 years earlier but wrongly assumed the planet was just a star.

"He observed it and he thought it moved relative to background stars, but it became cloudy and he was unable to observe it further," said Rocky Alvey, director of the Vanderbilt Dyer Observatory in Brentwood, Tennessee.

"If it hadn't been for clouds, Galileo may have been the discoverer of Neptune."

(Read more about Galileo and the birth of telescopic astronomy.)

Neptune Mysteriously Stormy

The closest approach to Neptune by a spacecraft occurred in 1989, when NASA's Voyager 2 passed within 3,000 miles (4,950 kilometers) of the planet's north pole.

But even with more than a century and a half of observations, many unresolved questions remain about the farthest planet from the sun.

For example, it's still unclear how Neptune is generating the heat needed to power the changes astronomers have observed in its atmosphere.

"It only gets 0.1 percent as much sunlight as Earth, but Neptune has storms and its appearance changes over time," said Erich Karkoschka, an astronomer at the University of Arizona.

Neptune was much darker in the 1970s and '80s than it is now, and large dark spots corresponding to giant storms have previously been observed in the planet's atmosphere by Voyager 2 and the Hubble Space Telescope.

"If we can understand how a planet with so little sunlight can have a very active atmosphere," Karkoschka said, "then I think we'll understand Earth's atmosphere and the planetary atmospheres of the more than 500 exoplanets around other stars better."

(Also see "'Dead Zone' Asteroid Found Following Neptune.")

Find Neptune in the July Sky

Although Neptune is not among the planets visible to the naked eye, early birds with telescopes in the United States can spot Neptune this month—if you know where to look.

Through August the faint planet will appear just above the horizon near the constellation Aquarius in predawn skies.

"Prime viewing time is early morning, from midnight to 4 a.m." central time, the Vanderbilt Dyer Observatory's Alvey said.

"It's just beyond the visual limit, so ... you'll be able to spot Neptune with a small telescope or even just a pair of binoculars."

 .

Astrologisk Video siden 2006

Videofilm på dvd har eksisteret som almindeligt brugt medium siden midten af 90'erne. De første dvd-optagere kom på markedet ti år før, men det var som om internettes fremkomst i 1995 sammen med den nyudviklede mulighed for selv at brænde dvd-skiver (CD-R) blev en lykkelig kombination. Imidlertid skulle det vare yderligere ti år før dvd'er med astrologisk indhold kom på markedet herhjemme.

Astrologisk Museum følger udviklingen nøje og har opgjort de udgivne danske titler på sin hjemmeside. Her findes en komplet bibliografi for de blot fem år, der har været udgivet astrologiske videofilm, dvs. årene 2006-10, hvor der i alt blev udgivet 35 titler. Hvilket er dobbelt så mange, som de publicerede bogtitler fra samme periode, og alle skyldes blot to forlag.

Seks af disse dvd-titler er udkommet på Forlaget Galaxen, der her (som i bogverdenen) markerer sig som et vigtigt arnested for astrologisk materiale herhjemme. Blandt andet udgav forlaget et boxsæt med 12 videofilm fra kongressen om Anvendt Astrologi fra foråret 2006. En kongres, forlaget også udgav en bog med tekster fra. Hvilket gør kongressen, der blev ledet af astrologen Karen Boesen, til den bedst beskrevne astrologiske kongres i dansk astrologisk historie – og en forlagsbedrift, der vil blive stående.

De øvrige 29 titler er udkommet på det lille specialforlag, Haristios. De er alle med astrologen Claus Houlberg og rummer undervisningsmateriale til alle niveauer. Endnu synes kun få andre astrologer at have opdaget det nye mediums muligheder til undervisning og formidling. Forlaget Haristios har i dag specialiseret sig i udgivelser til Astrologisk Akademi og er i øvrigt en videreførelse af Skt.Ols Forlag, som blev stiftet i begyndelsen af 1990'erne til udgivelser fra Jupiterskolen på Bornholm.
.

Galaxen og Zosma er de store forlag

Måske lidt overraskende for nogle må vi konstatere, at de store astrologiske forlag gennem det seneste tiår hedder  Galaxen og Zosma, mens de for blot 20 år siden hed Borgen, Sphinx og Strubes.  Forlaget Galaxen ejes som bekendt af astrologen Karl Aage Jensen og er Astrologihusets forlag ( www. astrologihuset.dk ), hvor også en del af Museets titler er udkommet. Forlaget Zosma ( www.zosma.dk ) blev drevet fra Faaborg af astrologen Marianne Skotte-Hansen indtil 2010, hvor hun afhændede det til Per Birkemose på samme egn, hvor han viderefører forlaget.

Der blev i årene 2000-09, dvs. hele vejen gennem 00'erne, udgivet 36 bøger med astrologisk indhold, dvs. i snit blot ca. 3 bøger om året (se grafen). Her viser det sig, at forlagene Zosma og Galaxen egenhændigt har stået for halvdelen af disse titler – og at hele seksten andre forlag har taget sig af resten. 

Hvis man går i detaljer, kan man se, at de forlag, der gennem de seneste 10 år har udgivet danske astrologibøger, tæller en halv snes småforlag og lidt færre etablerede forlag. Tal i parentes fortæller imidlertid, hvor mange astrologiske bøger de hver har udgivet i 00'erne, og det bliver for flertallet kun til en enkelt.  Samlet set har et lille antal små specialforlag modigt stået for over 75% af udgivelserne, hvor de mere etablerede forlag blot har vovet at udgive et forsvindende antal i denne 'astrologiens lavkonjunktur'. 

Her følger de eksakte tal fra Museets Bibliotek : 

- Danske Astrologer (1)
- Kastaniehøj (1)

- Zosma (7)

- Sky Service (1)

- Alcyone (3)

- Galaxen (9)

- Udfordringen (1)

- Sophia (1)

- Visdom (1)

- ISBA (1)

- Modtryk (1)

- Klitrose (1)

- Skt Ansgar (1)

- Borgen (2)

- Sphinx (2)

- Sesam (1)

- Aschehoug (1)

- Ca'Luna (1)

Kilde :  http://bibliotek.asmu.dk/boger/bogliste/2000-09.html

.

Kritik af DR2's videnskabsprogram

DR2 bragte tirsdag, den 12. april 2011 kl. 20:00, udsendelsen 'Horoskoper, fup og fakta' - http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/
Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2011/04/08124141.htm

Følgende redegørelse er efter en del debat på Facebook sendt til redaktionen af Viden Om ved redaktør Rasmus Visby (på facebook), da der her blev efterlyst kommentarer:

- - - -

Rasmus Visby - den fremsatte kritik af DR2 udsendelsen 'Horoskoper, fup og fakta' står uimodsagt og vil her blive opsummeret og udbygget. Formålet med kritikken er selvfølgelig, at hjælpe DR2 til at forbedre fremtidige udsendelser, der inddrager astrologien. Der er følgende fire kritikpunkter, der må stå som en to-do liste for redaktionens research:

1) Udsendelsens titel var misvisende. Den handlede ikke om astrologi og horoskoper, men om psykologisk manipulation via Barnum-effekten (Forer-effekten), og burde have været navngivet sådan.

2) Omtalen af astrologien var overfladisk og uvidende. Den elementære skelnen mellem generelle (kollektive) udsagn og personlige (individuelle) udsagn blev ikke foretaget. Et eksempel fra en anden boldgade: Det, der ganske præcist kan siges om en enkelt hr. Jensen ikke uden videre sammenlignes med, hvad man kan sige om alle, der hedder Jensen. Det burde være indlysende.

3) At bede en astrofysiker bedømme astrologien er overfladisk og uvidende. Formentlig baseret på, at de begge begynder med 'astro'. Astrologi er ikke et naturfag som astronomi eller astrofysik, men et sprogfag som kinesisk (ingen fonetik) eller hebræisk (mange betydningslag). En vurdering af astrologiens videnskabelighed, foretaget af en linguist eller en semiotiker ville have været mere nyttig og oplysende.

4) Astrofysikeres erklæring om, at astrologi ikke er bevist videnskabeligt er overfladisk og baseret på manglende viden. For det første kan man ikke bevise et sprog (symbolsprog), men alene beskrive og påvise dets eksistens (struktur, brug og udbredelse). For det andet findes der mængder af videnskabeligt materiale om astrologi.

Første større arbejde er ingeniøren Paul Choisnards værk 'Langage astrale - un traité sommaire de l'astrologie scientifique' fra 1903. Derefter fortsatte arbejdet hermed, foreløbigt kulminerende i psykologen Michel Gauquelins monumentale arbejder, begyndende med 'Influence des astres' fra 1955. Videreført af netop afdøde dr. Suzel Fuzeau-Braesch, der stiftede RAMS (Recherche en Astrologie avec des Méthodes Scientifique), der løbende har udgivet undersøgelser. Det engelske tidsskrift 'Correlation' har siden 1982 været dedikeret samme indsats. Patrice Guinard blev i 1993 dr. phil. på en afhandling om astrologi og stiftede siden CURA (Centre Universitaire de Recherche Astrologique), der løbende samler dokumentation og udgiver materiale. Man kunne blive ved.

Yderligere information om emnet kan ses i videoen her :
http://www.butik-astrologihuset.dk/product.asp?product=976
.

Månekult i stenalderen for 5000 år siden

Stenalderfolk måske med månekult
Politiken,20,feb,2011, sektion Viden, s.1

http://www.e-pages.dk/politiken/5025/49